Til ProKKs projekt i 2014 i Kunsthal Aarhus var rammen kollektive værker. Jeg deltog i et samarbejde, der mundede ud i installationen “Protection”. Et samarbejde mellem Anette Hornskov Mørk, Anja Christensen, Jytte Rasmusssen, Berit Janson, Jan Agerbo, Sabina Powlik-Chmiel.
Her arbejdede vi med beskyttelsen som et kulturelt fænomen, der i sig selv griber om sig, smitter og dermed agerer epidemisk. Det at beskytte os bliver en voksende barriere i vores liv og i relationen med andre mennesker. En voksende, selvgenerende illusion om, at vi kan beskytte os mod alt.
Beskyttelsesorganismen vokser, muterer og får sit eget liv. Den er uhåndterlig og ukontrollabel. Installationen består af sammensyet/bearbejdet plastik hængt op i loftet.